Morten og Rikkes højdejusterbare køkken

Morten og Rikke er forlovede og bor i Herning i deres nyrenoverede hus. Morten sidder i kørestol, efter han pådrog sig en rygmarvsskade i et cykeluheld som ung.

Da parret i 2020 købte huset, var det ikke kørestolsvenligt. Derfor begyndte de på en renovering af bl.a. badeværelset og køkkenet. Køkkenet var på daværende tidspunkt helt almindeligt, med over- og underskabe, som besværliggjorde det for Morten at navigere i køkkenet. De mange akavede arbejdspositioner som Morten kom i, gjorde at han fik ondt i ryg og skulder.

Et køkken med plads til alle

Parret kom derfor med et ønske om at kunne genopnå glæden ved at lave mad sammen i køkkenet, uden at det ville påvirke nogen af dem negativt.

Udfordringen for Morten med de dårlige arbejdspositioner og følger heraf skulle elimineres.

Accepter venligst alle cookies for at se denne video. Klik her for at ændre cookie-samtykke.

Accepter venligst alle cookies for at se denne video. Klik her for at ændre cookie-samtykke.

"Valget på Pressalit kom af, at vi i forbindelse med renovering af badeværelset fik et brusesæde, som vi er rigtig tilfredse med. Vi kendte derfor til nogle af de andre produkter som Pressalit har i deres portefølje" udtaler Morten.

I samråd med Karsten fra Pressalit, var der flere forskellige løsninger oppe at vende. Flere mulige løsninger til renovering af det gamle køkken blev vendt, men Rikke og Mortens ønsker blev ikke helt opfyldt. De ønskede sig et helt nyt køkken. Karsten gik, i samarbejde med Morten, i gang med det nye køkken og endte med en løsning lige i deres smag.

Med det nye køkken skulle Morten opnå større selvhjulpenhed, uden at det var skadeligt mod hans krop. Samtidig skulle det ikke forhindre Rikke i at have de samme muligheder som førhen.

INDIVO køkken med højdejusterbar bordplade

Valget faldt på Pressalits nye opdaterede køkkenløsning, INDIVO, som havde fået en opgradering. Med opgraderingen kan køkkenet nu løfte 150 kg., ift. de 100 kg. førhen, og med muligheden for at lave en installationsinddækning. Noget som Morten og Rikke var rigtig tilfredse med, da det derfor ville blive et stilrent og samtidig funktionelt køkken hvor man ikke kunne se installationerne.

I samarbejde med Pressalit og en ergoterapeut fra kommunen, fandt de frem til en løsning som blev kørt som en fritvalgsordning. Med fritvalgsordningen, betød det at familien selv skulle dække nogle af udgifterne. Dette blev valgt, da familien ikke ønskede at gå på kompromis.

”At kunne se løsningerne i virkeligheden giver en tryghed og sikkerhed inden man takker ja til den endelige løsning. Karsten har igennem hele processen været en tryghed ift. opbygningen af køkkenet.”

- siger Morten

Ønsker du en lignende løsning? Så kontakt mig her Karsten Hedeman Sørensen - Sales Consultant
+45 2777 7630
khs@pressalit.com
Kontakt

Fri for smerter

Efter færdiggørelsen af parrets nye køkken, oplever de en langt større glæde i at lave mad sammen. Arbejdspositionerne for både Morten og Rikke kan nu tilpasses efter deres eget behov, uden at det går udover den andens.

”Samarbejdet med Rikke og Morten har været en sand fornøjelse. At kunne få deres ønske til at gå i opfyldelse og se den glæde de har ved at være i køkkenet gør mig rigtig glad."

Karsten Hedeman Sørensen, Sales Consultant hos Pressalit.

Med den nye højdejusterbare INDIVO køkkenløsning, oplever Morten aldrig smerter ved at navigere rundt i køkken. Ovn og opvaskemaskine er sat i en tilgængelig højde for både Rikke og Morten. Løsningen har forbedret forholdene for parret og de vil til enhver tid anbefale Pressalit til andre.

”Den løsning som vi har fået, lever fuldstændig op til vores forventninger og forhåbninger. Det fungerer bare." lyder det slutteligt fra Morten.