Ringstedhave Botræning

Accepter venligst alle cookies for at se denne video. Klik her for at ændre cookie-samtykke.

På Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter står et hold engagerede specialister klar til at assistere borgere i alderen 18-35, som har en erhvervet hjerneskade eller andre neurologiske lidelser. Udover at bruge holdets ekspertise, benytter centeret moderne faciliteter til at hjælpe deres beboere ved at tilbyde dem et bosted, som er tilpasset deres behov, imens de er i genoptræning. Ringstedhave blev bygget i 2018 og var fra starten designet til at skulle hjælpe personer med erhvervet hjerneskadet med deres genoptræning, så de kunne leve selvstændigt.

”Det de får ud af at være hos os, det er en selvstændighed i forhold til det at kunne bo selv og leve et liv ud fra de præmisser de ønsker, med god livskvalitet.” - Dorte Dahl, udviklingskonsulent
Ringstedhave

Øget livskvalitet gennem selvstændighed

Selvstændighed øger livskvaliteten, og da hver persons genoptrænings-behov er forskelligt, fokuserer Ringstedhave på, at en beboers hverdag er tilpasset deres personlige krav til fysisk genoptræning og ADL-træning som hjælper dem til at blive mere selvstændige.

Det er forskelligt, hvor lang tid genoptræningsforløbet varer; nogen bor der i få måneder, mens andre kan bo der i flere år. Uanset hvor længe forløbet tager, er det Ringstedhaves ønske at give deres beboere muligheden for at kunne bo selv eller med minimal hjælp i fremtiden, så de kan leve med en høj livskvalitet.

Da varigheden på opholdet og behovene ændres for hver person, var der brug for at badeværelserne var fleksible, således de kunne møde de skiftende behov. Badeværelset skulle assistere borgerne med at øge deres selvhjulpenhed gennem brugen af hjælpemidler, samt at være tilgængelig for alle behov.

1-til-1 opstilling af badeværelset viste mulighederne

For at finde de produkter, som samlet skulle udgøre den bedste løsning til Ringstedhaves beboere, besøgte de Pressalits showroom på Sjælland. I showroomet blev der skabt en 1-til-1 model af badeværelset, hvor der blev afprøvet forskellige løsninger, så de kunne visualisere, hvordan produkterne ville fungere sammen, og hvordan brugerne og personalet kunne bruge badeværelset. På denne måde kunne de fra Ringstedhave vælge den løsning, som ville forbedre opholdet for deres beboere.

Fleksibelt badeværelse Ringstedhave

Et badeværelse til forskellige behov

Det var ved udfordringen om at skabe et fleksibelt badeværelse at Pressalit var i stand til at tilbyde en løsning, der kunne imødekomme kravene som Ringstedhave stillede. Ringstedhave ønskede at det skulle være muligt at forflytte sig til og fra toilettet fra begge sider, at vasken skulle være højdejusterbar, samt at bruseren skulle kunne tilgås fra flere sider og være nem at anvende for beboerne.

Se produkter

Besøg vores produktkatalog og læs mere om produkter til denne type løsning