Indretning af badeværelse med hjælpemidler
Accepter venligst alle cookies for at se denne video. Klik her for at ændre cookie-samtykke.
Accepter venligst alle cookies for at se denne video. Klik her for at ændre cookie-samtykke.
Indretning med aktuel viden
Behovene på badeværelset er forskellige, og det skal naturligvis også afspejle sig i indretningen af det.
Hvilke behov, indretningen skal tage udgangspunkt i, afhænger i høj grad af, i hvilket miljø badeværelset ligger, og hvem der skal bruge det.
Har din virksomhed brug for rådgivning?
30+
Års erfaring med hjælpemidler
2500+
Gennemførte projekter i Danmark
15+
Lande med fleksible løsninger
Indretning med hjælpemidler til forskellige projekttyper
Der ligger helt naturligt forskellige overvejelser bag indretningen af et badeværelse med hjælpemidler, om det er et badeværelse på et sygehus, et plejehjem eller ældrebolig, et genoptræningscenter, et hotel, i det offentlige rum eller det private hjem.
Den ideelle indretning af et badeværelse med hjælpemidler er forskellig fra projekt til projekt, netop fordi det ofte er forskellige ting, der er i fokus. De brugere, der skal tages hensyn til, er ligeledes forskellige fra projekt til projekt, ligesom også projekts størrelse og karakter har betydning for, hvordan badeværelset indrettes mest hensigtsmæssigt.
Se konkrete projekter og indretningsløsninger
Her under kan du se eksempler på baderum i forskellige miljøer og projekter. Der er VR-eksempler samt mere detaljeret information om løsningernes ergonomiske kvaliteter, indstillingsmuligheder, udformning og design samt testmetoder. Vælg projekt og se mere.
Fleksible løsninger fjerner udfordringer
Arbejdsmiljø for plejeren, hensigtsmæssige forflytninger og mulighed for selvhjulpenhed for brugeren er blot nogle af de ting, der er vigtige at tænke ind i indretningen. Det er altså vigtigt at overveje, hvordan badeværelset indrettes og med hvilke hjælpemidler, så det tilgodeser behovene hos flest mulige mennesker.
Ved at vælge fleksible løsninger, der kan tilpasses til den enkelte situation, kan du sikre, at brugeren får de bedste betingelser. Ligeledes kan fleksible løsninger gøre plejesituationen nemmere for plejer eller pårørende, der undgår dårlige arbejdsstillinger og unødige løft.
Løsningen skal tilpasses efter brugeren
Med fleksible løsninger mener vi løsninger, der kan tilpasse sig efter brugeren og ikke omvendt; løsninger og hjælpemidler, der kan justeres efter den enkelte plejesituation, således hver plejesituation bliver ideel for både bruger og plejer. Vores fleksible skinnesystem er en god måde at inkorporere justerbare hjælpemidler på badeværelset uden at gå på kompromis med æstetik, hygiejne og funktionalitet.
Eksempel på indretning af fleksibelt badeværelse til plejehjem.
Eksempel på indretning af badeværelse med fleksible hjælpemidler til privat bolig.
Vejledning, du kan bruge til noget
Planlægning af tilgængelige badeværelser - eller handicapbadeværelser - kræver viden om både bygningsreglement og om brugernes adfærd og behov. Det kræver også indsigt i, hvordan et badeværelset kan fremstå varmt og imødekommende for både brugere, plejere og eventuelt personale.
Vores mangeårige erfaring har givet os stor ekspertise inden for rådgivning og vejledning i store og små projekter. Denne ekspertise vil vi meget gerne bruge til at hjælpe dig med at komme i mål med dit projekt, så det bliver så hensigtsmæssigt udført som muligt.
Brug indretningsguiden og tjeklisten
Her på siden kan du finde links til vores tjekliste for indretning af badeværelser med hjælpemidler, som er god at have ved hånden i de indledende faser i byggeprojekter. Du finder også vores indretningsguide, som kan gøre dig meget klogere på, hvilke behov badeværelset i forskellige projekter skal opfylde – samt hvordan det gøres.
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Kontakt os for en uforpligtende snak ud fra jeres behov.
cal@pressalit.com