Nøglefærdig løsning klar til brug

Nøglefærdig løsning klar til brug

Det skal være nemt at få adgang til et tilgængeligt og tilstrækkeligt udstyret handicaptoilet for alle de brugere, der har behov for det. Det skal derfor også være nemt at få leveret og monteret lige præcis den løsning, der løser dette behov.

Pressalit Spaces består af en 20 m² stor fritstående toiletenhed, som monteres på et støbt fundament med el- og vandtilslutning. Toiletenheden leveres færdigproduceret og fuldt udstyret med alle hjælpemidler, tilbehør og som en klar og nøglefærdig løsning, der er nem at montere og tilslutte.

Se præsentation af Pressalit Spaces

Accepter venligst alle cookies for at se denne video. Klik her for at ændre cookie-samtykke.

Accepter venligst alle cookies for at se denne video. Klik her for at ændre cookie-samtykke.

Pressalit Spaces – nemt og tilgængeligt

  • Kræver ikke byggetilladelse
  • Teknikrum med ekstern adgang
  • Leveres med alle hjælpemidler og tilbehør
  • Solceller på taget for bedre udnyttelse af energien
  • 20 m² fuldt udstyret toiletenhed klar til montering og tilslutning
  • Kræver kun et støbt fundament med adgang til el- og vandtilslutning

Vi leverer alle de nødvendige specifikationer, tegninger og mål til støbning af fundament, og vælger du den helt nemme løsning, står vi gerne for det hele fra start til slut.

Professionel rådgivning fra start til slut

Med Pressalit som din samarbejdspartner, får du professionel rådgivning og vejledning fra start til slut. Vi er din garanti for kvalitet i alle materialer og for god service og rådgivning i hele byggeprocessen. På den måde sikrer du, at alle aspekter er taget med i overvejelserne.

Vi gør det nemt for dig og har delt processen op i syv trin, så det er nemmere at overskue.

1 Første møde - Afklaring af behov

Til opstartsmødet lytter vi. Her får du mulighed for at fortælle om jeres behov og tanker, og vi tilbyder sparring i forhold til beliggenhed og anvendelsesmuligheder.

2 Tilbud - Få overblik over den samlede pris

Du modtager et tilbud med en fast pris for hele bygningen samt fragten, så I er sikret mod overraskelser og efterregninger. Vi tilbyder desuden mulighed for, at vi kan hjælpe jer med etableringen af selve bygningen i forhold til fundament og tilslutning.

3 Kontraktmøde - Styr på alle detaljer

Til dette møde gennemgår vi sammen kontraktmaterialet, så alt er afklaret, og så der ikke er tvivl om de aftalte detaljer i byggekontrakten.

4 Teknisk møde - her lægger vi tidsplanen

Når byggekontrakten er underskrevet, indkalder vi til et teknisk møde, hvor vi gennemgår bygningstegninger, fundamentstegninger samt tidsplan for byggeriet.

5 Fast kontaktperson - vi er med hele vejen

Du har altid din faste kontaktperson hos Pressalit med igennem hele processen. Det betyder, at vi blandt andet deltager på byggemøder for at sikre, at alt forløber planmæssigt, og at du altid ved, hvem du kan tage fat i.

6 Aflevering - Vi overdrager en nøglefærdig løsning

Toiletbygningen leveres på den aftalte dato med overdragelse fra os til jer. Hvis I har valgt at tilkøbe vores etableringspakke, slutter vi bygningen til, så den er klar til brug med det samme. Skulle I mod forventning opleve eventuelle fejl og mangler, udbedrer vi naturligvis disse hurtigst muligt.

7 Gennemgang og garanti - Din sikkerhed for en optimal løsning

Vi gennemgår sammen toiletbygningen i forbindelse med overlevering, så alle funktioner er beskrevet korrekt. Toiletbygningen er desuden underlagt ABT18 garantien, der dækker almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed. Du kan læse mere om ABT18 på www.byggerietsregler.dk/regler/abt18/

Kontakt os og hør mere

Kontakt mig Claus Albertsen - Sales Director, Nordic
+45 8788 8662
cal@pressalit.com
Kontakt

Brugere får adgang gennem Danske Handicaporganisationer

Det er vigtigt for os at sørge for, at alle som har et konkret behov for ekstra plads og hjælpemidler i forbindelse med toiletbesøg også har adgang til Pressalit Spaces. Derfor skal man som bruger godkendes gennem Danske Handicaporganisationer.

Det er med til at sørge for, at de kun helt rette personer har adgang, og at vedligeholdelse og rengøring sker efter jævnlig brug.

Se mere på https://handicap.dk/

Brug Pressalit Spaces app’en – det er nemt

Når man er blevet godkendt til at bruge Pressalit Spaces, kan man nemt via den tilhørende app se, hvor det nærmeste Pressalit Spaces toilet er. Anvend app’en til at låse døren op, når du ankommer. Det giver overblik og gør det nemt at bruge.

Så nemt er det at komme i gang

Se også

Livet med et fysisk handicap i Danmark
Se mere

Kom i gang med at bruge Pressalit Spaces

Kom i gang med at bruge Pressalit Spaces
Se mere

Hent brochure for Pressalit Spaces toiletløsning

Se mere i brochuren for Pressalit Spaces
Se brochure