Elev og lærling

Vi tilbyder elev- og lærlingepladser

Hos Pressalit er det naturligt, at vi ansætter elever og lærlinge, da vi ønsker at tage et aktivt samfundsansvar, hjælpe unge mennesker til at få en uddannelse og etablere sig på arbejdsmarkedet, samt sikre en mangfoldig medarbejderstab. Samtidig er det en konkretisering af vores fokus på FNs verdensmål nr 4 om Kvalitetsuddannelse.

Vi har gennem mange år haft god erfaring med at inkludere unge i Pressalit. Dette inkluderer både elever, lærlinge og EGU elever.

Pressalit søger årligt elever og lærlinge, som har lysten og viljen til at lære og udvikle sig i en spændende, dynamisk virksomhed. Vi søger selvstændige unge mennesker, som med ny viden, gå-på-mod og godt humør kan bidrage til gode resultater og et godt arbejdsmiljø.

Alle elev- og lærlingeforløb kombinerer teori og praksis med hovedvægt på praktisk erfaring. Vi ønsker at skabe gode rammer for læring og udvikling for vores elever og lærlinge, hvilket sker gennem selvstændige arbejdsopgaver og støtte fra kollegaer.