Din søgning gav ingen resultater.
Gældende fra 03. juni 2026
Pressalit A/S
Pressalitvej 1, 8680 Ry, Denmark
CVR nr.: 84364517
E-mail: [email protected]
Telefonnr.: +45 8788 8788
Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget på hjemmesiden www.pressalit.com, som ejes og drives af Pressalit A/S, CVR-nr. 84364517, Pressalitvej 1, 8680 Ry, Danmark, herefter kaldet ”Pressalit”, ”vi” eller ”os”.
Handelsbetingelserne gælder både for forbrugere (B2C) og erhvervskunder (B2B). Hvor der er forskelle i rettigheder og forpligtelser mellem B2C og B2B, fremgår det specifikt af de enkelte afsnit nedenfor.
Hvis du som erhvervskunde har indgået særskilt samhandelsaftale med Pressalit, har samhandelsaftalen forrang i tilfælde af uoverensstemmelse med disse handelsbetingelser. Webshoppen kan ikke fremvise kundespecifikke aftaler, men disse gælder fortsat uanset webshopvisningen.
Vi anbefaler, at du læser handelsbetingelserne grundigt igennem, inden du handler på webshoppen.
Du kan bestille online 24 timer i døgnet. Du skal være 18 år for at foretage køb på www.pressalit.com.
Vi håndterer bestillinger i tidsrummet mandag til torsdag fra kl. 8:00 – 16:00 og fredag fra kl. 8:00 - 15:30. Bestillinger foretaget uden for dette tidsrum, bliver som udgangspunkt håndteret den følgende hverdag.
Du vil modtage særskilt meddelelse om afsendelse, hvoraf det også vil fremgå, hvordan du følger din bestilling.
Når du afgiver en ordre, sender vi en kvittering til dig via e-mail. Bemærk, at denne kvittering ikke er en ordrebekræftelse, og at vi ikke er bundet af ordren på det tidspunkt. Endelig aftale mellem dig og Pressalit er først indgået, når vi pr. email har bekræftet at være bundet af ordren. Det vil sige, når du modtager en ordrebekræftelse fra os.
Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.
For at handle på www.pressalit.com skal du udover at være fyldt 18 år også være i besiddelse af et gyldigt betalingsmiddel, som vi accepterer.
Vi accepterer følgende betalingsmidler: Visa/Dankort, Visa Electron, MasterCard, Google Pay og Apple Pay via betalingsplatformen Stripe, som leveres af Stripe Payments Europe Limited (”Stripe”).
Den gældende pris er den, som på tidspunktet for bestillingen er angivet i den samlede oversigt over ordren, inden du accepterer. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms (25 %) og eventuelle afgifter med mindre andet er angivet.
Ved køb af ikke-fysiske/digitale varer trækkes betalingen med det samme.
Ved køb af fysiske varer bliver betalingen først trukket, når ordren er behandlet og afsendt.
Pressalit kan aldrig trække et større beløb end det, du har godkendt ved bestillingen (denne rettighed gælder kun for forbrugere, da fragtpriser alene er angivet som estimater for erhvervskunder).
De oplysninger, du indtaster ved brug af betalingskort, sendes direkte til Stripe i krypteret form, dvs. det kun er Stripe, som kan læse disse oplysninger. Pressalit modtager aldrig dine fulde betalingskortoplysninger.
Ved forsinket betaling har Pressalit ret til at opkræve morarenter og kompensationsgebyrer pr. påbegyndt måned efter fakturaens forfaldsdato, indtil betaling sker i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Pressalit kan opkræve et rykkergebyr på DKK 100,00 for hver udsendt betalingspåmindelse. I tilfælde af betalingsmisligholdelse er Pressalit berettiget til at tilbageholde yderligere leverancer eller dele af tjenesterne uden at pådrage sig ansvar.
Varer bestilt på vores webshop leveres foreløbigt udelukkende i Danmark, dog ikke til Grønland og Færøerne, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Leveringsomkostninger og gebyrer varierer efter varernes art, størrelse og vægt, men de konkrete leveringsomkostninger vil fremgå af webshoppen, før du skal betale.
Forventet leveringstid er angivet under hvert produkt på webshoppen. Medmindre andet er angivet, kan det faktiske leveringstidspunkt variere med nogle dage, afhængig af den valgte leveringsform. Hvis din ordre indeholder flere varer, vil den samlede ordre altid blive leveret samlet med udgangspunkt i den vare, som har længst leveringstid. Digitale produkter leveres med det samme.
Ved salg til erhvervsdrivende (B2B) er de angivne fragtpriser i webshoppen vejledende, da de er baseret på estimater fra leverandøren nShift. Den faktiske fragtpris kan afvige fra estimatet pga. ændringer i vægt, volumen, emballering eller transportørbetingelser, og Pressalit forbeholder sig derfor retten til at justere fragtprisen inden afsendelse.
Ved salg til erhvervsdrivende (B2B) forbeholder Pressalit sig ret til at annullere eller korrigere en ordre ved prisfejl, valutaberegningsfejl, tekniske fejl, forkert lagerinformation og ved forkert fragtberegning.
Ved salg til erhvervsdrivende (B2B) gælder DAP Incoterms 2020 for webshopordrer. Risikoen overgår til kunden ved levering på den angivne leveringsadresse i bestillingsflowet. Kunden afholder desuden told, importafgifter og lokale skatter mv.
Ved køb af Pressalit produkter giver Pressalit A/S, Pressalitvej 1, 8680 Ry, 24 måneders garanti. Garantien påvirker ikke din eventuelle ret til gratis afhjælpning efter gældende lovgivning. Pressalit reparerer eller ombytter produktet til samme eller anden anvendelig model, efter Pressalits valg, såfremt materiale- eller fabrikationsfejl på produktet viser sig ved normalt brug inden for 24 måneder fra købsdatoen. Garantien er betinget af dokumentation for køb af produktet. I tilfælde af en reklamation skal du kontakte den forhandler eller butik, hvor du har købt produktet.
Du har ret til at fortryde købet inden for 14 dage regnet fra den dato, du modtager varen, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
Fortrydelsesretten kan udøves uden at angive nogen bestemt grund ved at sende en meddelelse til os herom inden for ovennævnte frist. Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, anbefaler vi, at du benytter vores online formular her, da det er den hurtigste og nemmeste måde at registrere din henvendelse på. Du kan dog også sende os en utvetydig meddelelse via e-mail på [email protected].
Du kan også vælge at benytte standardfortrydelsesformularen, som findes her, hvilket dog ikke er et krav.
Du kan finde praktisk information om returprocessen på vores side om retur og reklamation her.
Du kan ikke udøve fortrydelsesretten ved blot at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved transportøren.
Hvis du har købt flere varer i én ordre, kan du som udgangspunkt godt fortryde en del af købet og returnere én eller flere varer. Ved delvis fortrydelse refunderes de oprindelige leveringsomkostninger dog som udgangspunkt ikke.
Vi anbefaler, at du altid anfører dit ordrenummer i meddelelsen om fortrydelse for at undgå fejl og forsinkelser.
Fortrydelsesretten gælder dog ikke for:
Bemærk, at du selv skal bære omkostningerne forbundet med returnering af varen, medmindre vi har leveret varen til dig ved en fejl, eller hvis varen ved modtagelsen var beskadiget eller defekt. Vi har ikke mulighed for på forhånd at angive de præcise omkostninger til returforsendelse, da dette bl.a. afhænger af varens størrelse, vægt og valg af transportør. For større eller særlige varer kan returnering kræve fragtmand, palleforsendelse eller anden specialtransport. Du kan finde praktisk information om dette på vores side om retur og reklamation her.
Hvis du sender en meddelelse om fortrydelse af købet, skal du efterfølgende returnere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du gav meddelelse om, at du ville fortryde købet. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb.
Retur ved fortrydelse skal som udgangspunkt sendes til følgende adresse:
Pressalit A/S
Bakkelyvej 17
8680 Ry
Danmark
Returnering skal ske i overensstemmelse med den gældende returproces beskrevet på vores side om retur og reklamation her, eller efter de instruktioner, vi i øvrigt giver dig.
Hvis varen sendes, skal den være pakket forsvarligt, og du bedes venligst vedlægge en kopi af meddelelsen om fortrydelse og/eller angive ordrenummeret på pakken eller i forsendelsesdokumentationen, hvis dette er muligt. Manglende eller beskadiget original emballage kan i nogle tilfælde medføre en værdiforringelse. For at mindske risikoen herfor anbefaler vi, at varen returneres i original emballage, hvis dette er muligt. Du bærer risikoen for varen under returforsendelsen, indtil den er modtaget hos os.
Returnerede varer skal være i god og ubeskadiget stand. Hvis returnerede varer viser tegn på skade eller brug, udover hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, hæfter du for forringelsen af varens værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. Du må med andre ord undersøge varen på samme måde, som det normalt ville være muligt i en fysisk butik.
Betaling for varen bliver tilbageført snarest muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen/varerne retur til inspektion, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.
Hvis du ophæver købet i overensstemmelse med disse handelsbetingelser, refunderer vi købsprisen fratrukket eventuel værdiforringelse. Vi refunderer desuden dine oprindelige forsendelsesomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering), såfremt købet ophæves for alle de bestilte varer. Vi foretager tilbagebetalingen under anvendelse af samme betalingsmiddel, som du benyttede til at foretage den oprindelige transaktion.
Særligt for erhvervskunder (B2B): Der gælder ingen fortrydelsesret for erhvervskunder.
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler om mangler. Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret fra varens modtagelse, hvis den vare, du har modtaget, er mangelfuld. Du skal inden for rimelig tid efter, at du har konstateret en fejl eller mangel ved varen, give os besked herom.
Hvis du reklamerer over en vare, skal du skriftligt beskrive manglen eller fejlen og vedlægge relevant dokumentation, herunder kopi af din faktura, ordrebekræftelse eller anden dokumentation for købet samt billeder, hvis dette er relevant for sagens behandling.
Du kan finde praktisk information om, hvordan du opretter en reklamation, på vores side om retur og reklamation her.
Du må ikke sende varen retur til os, før du har modtaget nærmere instruktion fra os. Du skal opbevare den vare, du har reklameret over, indtil sagen er afklaret, og du har modtaget nærmere instruktion fra os. Dette gælder også, hvis vi i mellemtiden sender en ny vare eller tilbyder en anden løsning.
Hvis vi beder dig om at sende varen retur til os, vil returnering som udgangspunkt skulle ske til følgende adresse:
Pressalit A/S
Bakkelyvej 17
8680 Ry
Danmark
Hvis reklamationen er berettiget, vil Pressalit efter en konkret vurdering tilbyde afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag eller ophævelse af købet i overensstemmelse med gældende regler.
Pressalit har som udgangspunkt ret til først at tilbyde afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, forudsat at dette kan ske uden omkostninger og uden væsentlig ulempe for kunden.
Hvis reklamationen er berettiget, afholder Pressalit de rimelige og nødvendige omkostninger forbundet med returnering, fragt eller anden håndtering i forbindelse med afhjælpning eller omlevering.
For erhvervskunder (B2B) gælder i stedet dansk rets almindelige regler, medmindre andet følger af en særskilt samhandelsaftale eller andre specifikke aftaler med Pressalit.
For visse produkter kan der gælde særskilte garantier, som supplerer dine lovbestemte rettigheder. Du kan læse mere her.
Brugerkonti til Pressalits webshop oprettes enten via automatisk onboarding eller manuelt af Pressalit.
Kunden er ansvarlig for, at alle kundens oplysninger er korrekte. Kunden er ligeledes ansvarlig for alle handlinger udført via kundens brugerkonti.
Login til webshoppen er personlige for kundens medarbejdere og må derfor ikke deles/videregives til andre personer. Mistanke om misbrug skal straks rapporteres til Pressalit.
Brugeren må fx ikke:
Kunden accepterer, at ordreopdateringer, bekræftelser, fakturaer og systemmeddelelser kan fremsendes elektronisk.
Pressalit kan løbende tilføje, ændre eller fjerne funktioner i webshoppen uden varsel.
Pressalit kan afvise, midlertidigt suspendere eller permanent deaktivere adgang bl.a. ved:
Pressalit bestræber sig på at sikre den bedst mulige driftssikkerhed, men kan ikke holdes ansvarlig for hjemmesidens driftsstabilitet. Pressalit kan heller ikke holdes ansvarlig for mistet eller langsom dataforbindelse til webshoppen. I tilfælde af nedbrud, driftsforstyrrelser og/eller angreb vil Pressalit bestræbe sig på og gøre sit bedste for at genoprette normal drift så hurtigt som muligt.
Pressalit er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af nogen forpligtelse, herunder som følge af strejke, lockout eller andre kollektive kampskridt, civile uroligheder, oprør, invasion, krig (uanset om den er erklæret eller ej), brand, eksplosion, uvejr, oversvømmelse, umuliggørelse af brug af jernbaner,skibe, fly, biltransport eller andre offentlige eller private transportmidler, en regerings begrænsninger via lovgivning eller pandemier.
Hvis du vil klage over dit køb, skal du kontakte os pr. mail: [email protected]. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Toldboden 2
8800 Viborg, Danmark
www.naevneneshus.dk
Pressalit behandler dine personoplysninger, når du bruger vores hjemmeside, og når du handler i vores webshop. For mere information om vores behandling af dine personoplysninger henviser vi til vores privatlivspolitik.
Vores hjemmeside anvender cookies. Du kan læse mere om vores brug af cookies og lignende teknologier i vores cookiebanner og cookiepolitik.
Disse handelsbetingelser, og enhver købsaftale vedrørende køb af varer fra os, er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG.
Enhver tvist som måtte opstå som følge af eller i forbindelse med disse handelsbetingelser skal afgøres ved de danske domstole.