65-års jubilæum: Interview med Hanne Rasmussen

Interview 9. Juli 2019

I anledning af Pressalits 65-års jubilæum har vi mødt Hanne Rasmussen til et interview om hendes indgangsvinkel til Pressalit. Hanne er en af grundlæggerne af Pressalits forretningsområde Care. Care omfatter udvikling, produktion og salg af hjælpemidler, som gør livet lettere for mennesker med et handicap samt sundhedspersonale.

Hanne vidste, at hun ikke ville være student. Derfor startede hun sin karriere med at komme i håndværkslærer som møbelsnedker. Derefter tog hun til København for at starte på Kunsthåndværkerskolen. Hun har aldrig fortrudt sin uddannelsesvej, for som hun siger: ”Det er altid godt med viden.”

Hendes håndværksmæssige baggrund gav hende en god fornemmelse for materialer, samt hvad man kan skabe med dem. Hun følte dog, at hun manglede mere viden om rum og omgivelser i forhold til design, og valgte derfor at starte på Arkitektskolen i Aarhus.

Hun var dengang i tvivl om, hvad hun ville med sin karriere, men hun havde altid interesseret sig for at iagttage sine medmennesker, og hvordan man kunne hjælpe mennesker, som havde brug for det.

Under arkitektuddannelsen fik Hanne en lærer, som en dag kom med en udtalelse: ”Der er meget for en arkitekt at gøre inden for de bevægelseshæmmede og handicappede.” Læreren havde et handicappet barn, og udtalelsen satte sig siden godt fast i Hannes bevidsthed.

I løbet af studiet fik de studerende mulighed for at hjælpe en virksomhed med at indrette badeværelser til handicappede. Dette meldte Hanne sig hurtigt til. Hun vidste på daværende tidspunkt intet om emnet. Mange har dog sidenhen troet, at Hanne startede Care, fordi hun havde et handicappet familiemedlem.

For at lære mere om emnet prøvede Hanne og hendes medstuderende at være kørestolsbrugere, for at kunne sætte sig mere ind i kørestolsbrugeres behov og ønsker.

Det var ikke nok, og da det var svært at læse sig til viden om dette emne, tog Hanne ud og snakkede med dem, som havde handicap tæt inde på livet. Hun fik fat i dem, som havde problemerne, men også deres hjælpere, læger og terapeuter.

Meget af hendes viden kom fra de unge under 18 år, som boede på institutionen Solbakken i Aarhus. De unge ville gerne leve et selvstændigt liv, og Hanne tilegnede sig viden om, hvordan boligindretning bedst kunne tilgodese deres behov.

Løbende fik Hanne kontakt til virksomhederne, der lavede boligindretningen for de unges kommende selvstændige bolig, hvor hun blev en del af holdet og hjalp dem. Når de ikke kunne finde de produkter, som de unge manglede, så konstruerede de dem selv.

Da Hanne var færdiguddannet, var det stadig emnet handicaphjælpemidler, som optog hende mest. Hanne og nogle medstuderende havde fået lov at udstille deres afgangsprojekter i et hjørne i Herning hallen, hvor Hanne troligt stod og viste løsningerne frem. ”Folk kom og så det og grinede af det”, sagde Hanne, ”men de handicappede syntes, det var spændende, og sagde at der nu endelig var én, som lyttede til deres ønsker”.

Hannes første generation af produkter blev produceret hos en virksomhed i Hørning. I løbet af hendes produktserie fik hun lavet en støbeform til en toiletrulleholder, som man kan benytte med én hånd. Hun fik støbt en prototype af den på Teknologisk Institut og forsøgte derefter at få nogen til at købe og producere den.

Da hun første gang møder Pressalit for at sælge produktet bliver hun afvist, og Salgschefen siger: ”Det tror jeg ikke er noget for os.” I den efterfølgende søndagsavis er der en artikel om Hanne og hendes medstuderendes handicapløsninger, der bliver fremvist i Herning hallen.

Om mandagen ringer Salgschefen, og inviterer hende til samtale med sig selv og Mogens Boyter. Mogens Boyter har en nevø, som har muskelsvind, og efter samtalen tilbyder han Hanne et job. Hun takker nej, men efter lidt betænkningstid vælger hun at sige ja og starter så hos Pressalit i 1974.

Før Hanne blev ansat, havde Pressalit eksperimenteret med en toiletforhøjer. Da Hanne startede, tog de projektet op igen. Pressalit ledte på daværende tidspunkt efter et forretningsgrundlag mere, og derfor var det smart, at Hanne allerede var i gang med produktionen af produkter. I 1975-76 bliver Hannes produktion flyttet fra virksomheden i Hørning og til Pressalit.

Hanne havde tekniske evner og lavede flere af produkterne som prototyper i træ, for bedre at kunne forklare idéer og teste brugbarheden. Hun havde en god dialog med produktionen, så hun ikke designede noget, som ikke kunne lade sig gøre at lave. De fik på den måde det hele til at gå op i en højere enhed.

Den første generation hed ”Rehab”, og derefter arbejdede hun på serien ”Multi”.”Multi” var nødvendig, fordi der opstod nye krav. Der fandtes selvhjulpne handicappede, og handicappede som var afhængige af en hjælper. Hannes filosofi har altid været at opbygge produkterne ud fra, hvor den handicappede ønskede at være selvstændig, da det er vedkommendes eget valg.

Hanne har i løbet af sin karriere hos Pressalit også været en del af Salg og Marketing, for at brande Care bedst muligt og klæde sælgerne på til at sætte sig ind i brugssituationen og de funktionelle krav.

Jeg har lært, at vi mennesker er en stor broget mangfoldighed, og det skal vi respektere. Hvert menneske er unikt. Det er det vi glemmer. Uanset om man er lys, mørk, barn, kvinde, mangler benene eller sådan noget, så er vi på en eller anden måde unikke. Dét at være menneske er noget unikt. Tænk hvis vi alle sammen var ens. Dét ville da være forfærdeligt.”