Bakteriehæmmende Polygiene sikrer høj hygiejnestandard

God hygiejne er vigtig i private hjem såvel som i institutioner, på arbejdspladser og i det offentlige rum. Sommetider kan det dog være svært at finde tid eller ressourcer til hyppig og grundig rengøring, hvilket kan gøre det vanskeligt at opretholde en høj hygiejnestandard hele tiden.

At opretholde en høj hygiejnestandard på steder, der besøges eller benyttes af flere forskellige personer, er dog essentielt. En god hygiejne er nemlig med til at mindske risikoen for sygdomme og infektioner, idet bakterierne ikke får lov til at sprede sig.

Et af de steder, hvor bakterier har de allerbedste forudsætninger for at sprede sig, er på det fugtige badeværelse, og derfor er hygiejnen på badeværelset vigtig at tage hånd om. For at hjælpe dig med at holde en god hygiejne på badeværelset tilbyder Pressalit toiletsæder med bakteriehæmmende Polygiene. I kombination med effektiv rengøring af badeværelset er toiletsæder med Polygiene et sikkert og effektivt våben i kampen mod bakterier.

Polygiene i toiletsæder hæmmer bakterier.


Ofte stillede spørgsmål om Polygiene

Hvad er Polygiene?

Polygiene additivet er sølvsalte – eller sølvioner. Den mere korrekte betegnelse er sølvklorid, der er et biocid.

Hvordan bliver Polygiene tilsat?

Additivet bliver tilsat råmaterialet, der bruges til produktion af toiletsæderne. Det vil sige, at det fordeles homogent i vores sæder, når de presses. Det essentielle er, at additivet er i og ikke på toiletsædet. Sølv er uorganisk og undergår ikke udvaskning, hvilket vil sige, at det forbliver i sædet.

Hvordan virker Polygiene?

Sølvionerne binder sig til produktets overflade og forstyrrer/hæmmer bakterievæksten. Ionerne forstyrrer bakteriecellerne og stopper dermed cellernes produktion af energi. Det går dermed også ind og ødelægger bakteriecellernes DNA og forhindrer dermed, at de spreder sig.


Toiletsæder med Polygiene reducerer væksten af bakterier

Med et Polygiene toiletsæde er du godt stillet i kampen mod bakterier. Polygiene-effekten hæmmer nemlig bakterievæksten og forhindrer dermed bakterierne i at sprede sig.

Men hvad er Polygiene egentlig? Polygiene er en innovativ teknologi, der består af biocidet sølvsalte (sølvklorid), der giver en antibakteriel effekt. Polygiene forekommer i en meget lille mængde og er ikke skadeligt for hverken dig eller miljøet.

Under støbningen af toiletsædet bliver Polygiene-materialet homogent fordelt og sikrer en livslang effekt, der hæmmer bakterievæksten 24 timer i døgnet.

Toiletsæder med Polygiene er dermed en god investering for dig, der gerne vil holde en høj hygiejnestandard på badeværelset, uden det skal være besværligt.

Ideel til offentlige og halvoffentlige projekter

I en travl hverdag på arbejdspladsen, i institutioner eller i det offentlige rum bliver toiletter og badeværelser benyttet hyppigt, og det kan være en udfordring at opretholde en god hygiejne hele dagen. Derfor er toiletsæder med bakteriehæmmende Polygiene især ideelle, når det kommer til offentlige eller halvoffentlige projekter, hvor hyppig rengøring kan være en udfordring, men hvor hygiejnen skal være i top.

Bakteriehæmmende toiletsæder med Polygiene kan også bare ses som en hjælpende hånd og supplement til den daglige rengøring af badeværelset.

Vil du vide mere om bakteriehæmmende løsninger for toiletsæder?

Hvis du har spørgsmål vedr. vores bakteriehæmmende toiletsæder er du velkommen til at kontakte os direkte her, eller ringe på tlf. +45 87 88 89 90.